Der kan være mange anledninger til, at man overvejer en renovering af lejligheden, man bor i. Uanset om du ønsker at optimere planløsningen, eller lejligheden skal renoveres i forbindelse med overtagelse fra tidligere ejere, står jeg klar til at hjælpe. Jeg har stor erfaring med renovering af lejligheder, og jeg har gode forbindelser til håndværkere, du kan være sikker på, vil levere et holdbart resultat.
Zenbyg tilbyder renovering af lejligheder i hele København og omegn. Jeg holder til i Charlottenlund, men jeg tager gerne renoveringsopgaver i både Hellerup, Ordrup, Lyngby Taarbæk og andre omkringliggende områder. I processen hjælper jeg med alt fra at skabe få overblik over mulige løsninger til at arrangere håndværkere og sikre, at projektet skrider planmæssigt frem – uanset projektets natur. Det kan være, du lige har overtaget en lejlighed, der skal omdannes til ungdomsbolig, at du er blevet opmærksom på nogle ting ved planløsningen, der kunne ændres, eller du ønsker at renovere bygningsdele, der er nedslidte.
Jeg udfører alle typer renovering af lejligheder, og al idéudvikling og planlægning foregår altid i tæt samarbejde med mine kunder. Det gælder uanset, om der er planer om nye gulve, at oprette bjælkelag eller at designe et nyt køkken med optimal udnyttelse af pladsen. Det er nemlig min erfaring, at tæt samarbejde, løbende informering og forventningsafstemning er afgørende for projektets succes.
Renovering af lejlighed adskiller sig fra renovering af hus på flere punkter, men en af de vigtigste forskelle er uden tvivl, at man deler bygning med andre. Lejlighed-renovering kræver et øget fokus på bygningen struktur og på den eller de naboer, man deler bygning med. Ikke nok med at man i selve renoveringsprocessen må tage et øget hensyn, så kan naboerne også være grunden til, at man renoverer lejligheden. Der kan eksempelvis være brug for at få isoleret en væg ind mod støjende naboer. Men jeg laver også skillevægge, der helt eller delvis benytter smukke ældre genbrugsvinduer med sprosser. Det tilfører en unik charme til lejligheden, samtidig med at det sikrer optimalt lysindfald.