Renovering af hus kræver planlægning, gode samarbejdspartnere og typisk også kendskab til gældende regler på området. Alt dette kan jeg hjælpe dig med at finde og få styr på, hvis du går med planer om hus-renovering på enten lille eller stor skala. Zenbyg har gennem de seneste år stået bag mange forskellige typer renoveringsprojekter, og du kan se et udvalg af billeder fra disse projekter her nedenfor.
Det er en rigtig god investering at få energioptimeret og isoleret sin bolig, og det føles rigtig rart, når det rusker og er koldt udenfor, og når varmeregningen efterfølgende dumper ind ad døren. Jeg kan bidrage med mange gode løsningsmuligheder ift. renovering af hus, hvor jeg tager udgangspunkt i den konstruktion, der er i huset, så du får mest muligt ud af den plads, der er til rådighed.
Det kan eksempelvis være en god idé at efterse klimaskærmen udendørs og sørge for at skifte gamle inddækningsbrædder eller tagpap, inden der kommer fugtskader længere ind i huset. Jeg udfører også renovering af kviste, som kan være svære at komme til.
Hvis din bolig et ved at blive for trang, er det værd at kigge nærmere på muligheden for at hente ekstra m2 ved en hus-renovering – enten ved at omdanne loft eller kælder til beboelse. Det kan betyde, at du og din familie slipper for at skulle flytte, når børnene bliver større, og det er en god måde at sikre værdiforøgelse inden videresalg.
Går du med planer om renovering af huset, så kan det desuden være en ide at få lavet en udestue eller et anneks. Jeg kan hjælpe med designforslag og tegningsmateriale, men du er også meget velkommen til at komme med dine egne arkitekttegninger. Herudfra vil jeg kunne udarbejde et tilbud på, hvad det vil koste at få det bygget. Undervejs kan det være nødvendigt med noget grundig rådgivning i materialevalg, konstruktionsmuligheder og holdbarheder, og jeg hjælper dig gerne med at nå i mål, da jeg har bred viden og erfaring med renovering af huse.